Estimér dit “nok-tal”: guide til at finde dit FIRE-tal

Du har sikkert set folk online tale om deres FI-tal eller FIRE-tal. Det lyder pænt og overskueligt. Ét stort tal, der betyder, at arbejde bliver frivilligt, og at pengestress fylder mindre. Men når du sætter dig ned for at finde dit eget mål, føles det pludselig diffust. Hvor meget er nok for dig, ikke for en tilfældig blogger?

At finde dit tal for økonomisk uafhængighed handler i virkeligheden om at besvare ét dybt spørgsmål: Hvad er “nok” for det liv, du ønsker, og hvor stor en investeret formue skal der til for at kunne finansiere det liv uden at være afhængig af en løncheck? Artikler om 4 %-reglen, 25-reglen og forskellige pensionsformler forsøger alle at give et hurtigt svar. De starter som regel med dit årlige forbrug og ganger det med en faktor som 25 for at få et groft “nok-tal”.

I denne guide sænker vi tempoet. Du lærer, hvad et tal for økonomisk uafhængighed faktisk er, hvordan du estimerer dit årlige “nok”-forbrug, hvordan tommelfingerregler som 25 gange udgifter fungerer, og hvordan du justerer dit tal for pensioner, sundhed, inflation og forskellige livsstile. Målet er ikke at give dig et perfekt svar. Målet er at give dig et klart og ærligt udgangspunkt, så det føles praktisk, menneskeligt og fleksibelt at finde dit tal for økonomisk uafhængighed.

Hvad dit “nok-tal” egentlig er

Før vi overhovedet regner, hjælper det at definere, hvad dit “nok-tal” betyder. Flere rådgivere beskriver det som den investerede formue, du har brug for, så din ønskede livsstil kan finansieres via udbetalinger fra porteføljen og andre passive indtægter, uden at du behøver fuldtidsarbejde.

I FIRE-miljøet kaldes det ofte dit FI-tal eller dit tal for økonomisk uafhængighed. NerdWallet og andre guides beskriver en enkel metode: Du estimerer dine årlige udgifter som økonomisk uafhængig og ganger dem med 25 for at få et groft mål. Det kommer fra 4 %-reglen, der antyder, at en diversificeret portefølje historisk har kunnet understøtte udbetalinger på omkring 4 % om året over cirka 30 år.

Hvis du forventer at bruge 40.000 om året som økonomisk uafhængig, giver 25-gange-reglen et udgangspunkt på cirka 1.000.000.

Det enkle billede er nyttigt, men ufuldstændigt. Skribenter, der fokuserer på “nok-tal”, peger på, at en reel plan mindst skal tage højde for fire ting: dit forbrugsmønster, dine backup-planer, dine øvrige indtægtskilder og den metode, du bruger til at fremskrive fremtiden.

Det hjælper også at skelne mellem følgende begreber:

Økonomisk uafhængighed (FI): Dine investeringer og passive indtægter dækker din grundlæggende livsstil. Arbejde er frivilligt.
Tidlig pension (RE): Du vælger at forlade traditionelt arbejde og leve primært af dine FI-ressourcer.
Arbejde er valgfrit: Du har nok til at kunne vælge fleksibelt eller lavere lønnet arbejde af lyst, ikke af nødvendighed.

Dit “nok-tal” kan understøtte klassisk tidlig pension. Eller det kan understøtte en blødere version, hvor du stadig arbejder lidt, men kun på dine egne betingelser.

En vigtig pointe, som mange artikler kun nævner i forbifarten, er, at dit tal ikke er en moralsk pokal. Det er bare et værktøj. At finde dit FIRE-tal handler om at matche penge til dit liv, ikke om at matche dit liv til andres mål.

Trin 1: Design dit “nok-liv” før du finder dit tal

Mange guides skynder sig direkte til formler. De bedste starter med dit liv. Skribenter, der arbejder med “nok-tal”, understreger, at dit mål skal udspringe af den livsstil, du ønsker, ikke omvendt.

Start med spørgsmål som:

Hvis økonomien var på plads, hvordan ville en almindelig hverdag se ud?
Hvor ville du bo?
Hvor ofte ville du rejse?
Hvilke hobbyer og relationer ville du investere tid i?

Det er ikke “fluffy”. Det påvirker dit forbrug direkte. En lejlighed i en storby, to børn og jævnlige langdistance-rejser koster mere end et liv i en mindre by, uden børn og med simple lokale glæder. Fortalere for minimalistisk livsstil peger på, at et lavere, bevidst udgiftsniveau kan reducere dit “nok-tal” dramatisk, fordi du skal gange færre årlige udgifter op.

Tænk i lag:

Nødvendigheder: bolig, mad, forsyning, basal transport, sundhed, grundforsikringer
Komfort: spise ude, moderat rejse, hobbyer, bedre tøj og udstyr
Luksus: hyppige lange rejser, dyre biler, sommerhus eller ekstra bolig, premium på alt

Dit “nok-liv” kan dække alle nødvendigheder, mange komfortvalg og nogle få luksusposter. Eller du kan ønske en mere “lean” eller mere “fat” version. Lean FIRE-artikler viser eksempler på personer, der sigter efter meget lave udgifter for at nå FI hurtigere. Andre skriver om Fat FIRE, hvor udgifterne er højere, og derfor bliver tallet for økonomisk uafhængighed større.

At finde dit FIRE-tal uden dette trin svarer til at vælge en destination uden at vide, hvilken type ferie du ønsker. Du kan ende med at sigte for højt og arbejde længere end nødvendigt, eller sigte for lavt og føle dig utryg.

En ekstra vinkel er livets sæsoner. Dit “nok-liv” som 45-årig kan handle om rejse og eventyr. Som 70-årig kan det handle mere om sundhed, familie og stabilitet. Nogle tidlige pensionister planlægger efter en “go-go”, “slow-go” og “no-go” fase, med højere forbrug tidligt og lavere senere.

Når du har et groft billede af dit “nok-liv”, er du klar til tal.

Trin 2: Estimér dit fremtidige årlige forbrug

Dit tal for økonomisk uafhængighed starter med én nøgleinput: dine årlige udgifter i det liv, du har designet. De fleste guides følger samme overordnede proces: tag udgangspunkt i dit nuværende forbrug, justér for ændringer og tag højde for inflation.

Brug dagens forbrug som baseline

Se på de seneste 3 til 12 måneders reelle forbrug, enten via en budgetapp eller via konto- og kortudtog. Fjern engangsposter, der ikke gentager sig, og tilføj udgifter, du ved mangler, fx uregelmæssige bilreparationer eller årlige forsikringer.

Gruppér udgifter i:

Bolig
Mad og dagligvarer
Transport
Forsikringer og sundhed
Børn og familie
Gældsbetalinger
Fritid og rejser
Andre faste udgifter

Det giver et ærligt billede af, hvad din nuværende livsstil faktisk koster.

Justér for fremtidige ændringer

Justér derefter billedet i retning af dit “nok-liv”.

Overvej fx:

Bolig: Vil boliglånet være betalt ud, eller forventer du at leje?
Arbejdsrelaterede udgifter: pendling, frokoster ude, arbejdstøj, der kan falde bort ved FI
Børn: Vil de stadig være økonomisk afhængige, delvist afhængige eller selvstændige?
Lokation: Planlægger du at flytte til et dyrere eller billigere område, eller måske til et andet land?
Sundhed: Kan sundhedsudgifter stige senere?

Pensionsplanlæggere og FI-beregnere har ofte særskilte felter til planlagte ændringer som at betale boliglån ud eller downsizing. Nogle guides viser to budgetter side om side: “arbejdsliv” og “FI-liv”.

Medtag uregelmæssige og større udgifter

Glem ikke:

Vedligeholdelse af bolig og udskiftninger
Biludskiftning med nogle års mellemrum
Store rejser eller særlige begivenheder
Støtte til aldrende forældre eller børn i vigtige perioder

Mange undervurderer disse “klumpede” udgifter, og så bliver FI-tallet for optimistisk. Artikler om fejl i FI-planlægning peger ofte på netop dette som en klassiker.

Tag højde for inflation

Hvis FI ligger mange år ude i fremtiden, skal du tænke i fremtidige kroner. Nogle guides anbefaler at bruge en FIRE-beregner, der indregner inflation og fremskriver dine udgifter med en antaget inflationsrate.

Hvis dit mål-liv koster 40.000 i dag, og du planlægger at nå FI om 20 år, kan de samme varer og ydelser koste tættere på 60.000 i fremtidens kroner, afhængigt af inflationen. Det er den fremtidige figur, du ganger op i næste trin.

Når du er færdig med dette trin, bør du kunne sige noget i retning af: “Som økonomisk uafhængig forventer jeg at bruge cirka 55.000 om året i nutidskroner, hvilket svarer til X i fremtidens kroner på mit måltidspunkt.” Det er selve hjertet i at finde dit tal for økonomisk uafhængighed.

Trin 3: Omsæt forbrug til et tal for økonomisk uafhængighed

Nu kommer vi til den del, som mange artikler starter med: at oversætte årligt forbrug til et “nok-tal”. Her kommer regler som 4 % og 25-gange ind i billedet.

Brug 4 %-reglen som udgangspunkt

Det klassiske udgangspunkt er 4 %-reglen, også kaldet 25-reglen. Den stammer fra forskning i sikre udbetalingsrater baseret på historiske amerikanske markedsafkast over 30-årige pensionsperioder. Den grove konklusion var, at en portefølje med cirka 50 til 75 % aktier og resten obligationer ofte kunne understøtte en startudbetaling på cirka 4 % om året, justeret for inflation, uden at løbe tør i de fleste scenarier.

For at omsætte det til et FI-tal bruger du den inverse: gang dine årlige udgifter med 25.

FI-tal = årlige udgifter x 25 (ved 4 % udbetalingsrate)

Hvis dine fremtidige årlige udgifter er 50.000, giver reglen et udgangspunkt på 1.250.000.

Justér udbetalingsraten til din situation

Mange nyere kilder advarer om, at 4 % og 25-gange er rettesnore, ikke garantier. Nogle rådgivere foreslår en mere konservativ udbetalingsrate, især hvis du planlægger meget tidlig pension, ønsker højere sikkerhed eller forventer lavere fremtidige afkast. I så fald gælder groft:

3,5 % udbetalingsrate svarer til at gange udgifter med cirka 28,6
3 % udbetalingsrate svarer til at gange udgifter med cirka 33,3

Nogle planlæggere ser også på længden af din pensionsperiode. Hvis du kun planlægger en kortere periode, fx 20 år, kan raten være højere. Hvis du planlægger 40+ år, foretrækker mange at bruge en lavere rate.

Indregn anden indkomst

Du behøver sjældent at finansiere 100 % af dine udgifter fra porteføljen. Andre elementer kan være:

Folkepension eller sociale ydelser
Arbejdsmarkedspension eller private pensioner
Lejeindtægter
Royalties eller virksomhedsindkomst
Deltidsarbejde i FI-årene

Guides peger ofte på, at du kan trække forventet “sikker” indkomst fra dine årlige udgifter, før du ganger med 25. Hvis du forventer at bruge 60.000 om året og får 20.000 om året fra pensioner, skal porteføljen kun dække 40.000. Med 25-gange-reglen giver det cirka 1.000.000.

Det er en af de mest oversete dele, når man finder sit tal for økonomisk uafhængighed. Du kan have brug for mindre investeret kapital, end du tror, hvis du forventer en meningsfuld pension eller lejeindtægt, eller hvis du planlægger at arbejde lidt af lyst.

Tænk i intervaller frem for ét tal

En nyttig pointe er, at FI-tallet ofte er et interval, ikke et enkelt punkt. Du kan fx definere:

Lean FI: nok til at dække nødvendigheder med en lav, sikker udbetalingsrate
Full FI: nok til at dække din planlagte livsstil med 3,5 til 4 % udbetaling
Fat FI: nok til flere luksusvalg eller en lavere udbetalingsrate

Det giver dig milepæle i stedet for én fjern klippe.

Trin 4: Stress-test og finjustér dit FI-tal

En simpel beregning er betryggende, men virkeligheden er rodet. Gode guides understreger, at du bør stressteste dit mål mod risici som inflation, markedsfald og uforudsete udgifter.

Tænk i “spande” og intervaller

En idé fra pensionsplanlægning er bucket-strategien: Du forestiller dig din opsparing som en spand, du fylder i arbejdslivet og tømmer i FI. Hullerne i spanden er dit forbrug og chok som sundhed, støtte til familie eller tidlig pension. Spandens størrelse, hulernes størrelse og hvor længe den skal holde, påvirker dit reelle “nok-tal”.

I stedet for ét FI-tal kan du opstille et interval:

Konservativt mål: lavere udbetalingsrate, højere inflation, højere sundhedsudgifter
Basismål: dit bedste estimat
Fleksibelt mål: antager, at du er villig til at arbejde lidt, hvis markederne er dårlige

Inflation og sekvensrisiko

Inflation udhuler købekraften over tid. Mange FI-beregnere indregner inflation og viser udgifter i fremtidige kroner. Sekvensrisiko betyder, at flere dårlige markedsår tidligt i pensionen belaster porteføljen mere, end hvis de kommer senere. Artikler om 4 %-reglen forklarer, at netop derfor kan fleksibelt forbrug og en buffer i kontanter og obligationer være vigtigt.

Du kan stressteste ved at:

se på scenarier med lavere afkast i de første 10 år
teste lavere udbetalingsrater
lægge simple regler ind, fx at skære i valgfrit forbrug under dybe markedsfald

Skat, valuta og sundhed

Det er dine udbetalinger efter skat, der betyder mest. Flere FI-guides minder om at tænke over, hvilke kontotyper dine penge ligger i, hvilken skat du betaler ved udbetaling, og hvordan det kan ændre sig over tid.

Hvis du planlægger at bo på tværs af lande, kan valutakursudsving også påvirke den reelle værdi af dit FI-tal. Sundhed er ofte det store wildcard. Mange undervurderer sundhedsudgifter. Artikler om pensionschok nævner ofte sundhed og langvarig pleje som nogle af de største “huller i spanden”.

Pointen med stress-test er ikke at skræmme dig. Den er at flytte dit FI-tal fra en flot slogan til en robust, fleksibel plan.

En nyttig tilgang er at se dit FI-tal som et levende estimat. Det bør ændre sig, når dit liv, regler og markeder ændrer sig. Et tjek hvert eller hvert andet år er en del af processen.

Trin 5: Gør dit FI-tal til en plan

Når du har et estimat eller et interval, er næste skridt at koble det til din virkelighed. Ellers bliver det bare et abstrakt begreb.

Vid hvor du står

Start med din nuværende nettoformue på tværs af:

Opsparing og investeringskonti
Pensionskonti
Friværdi i bolig
Andre aktiver minus gæld

Det giver dit startniveau i “spanden”. Herfra bliver det et spørgsmål om vækst og indbetalinger.

Brug simple fremskrivninger

Flere sider tilbyder FIRE-beregnere, hvor du kan indtaste:

Nuværende opsparing
Månedlige eller årlige indbetalinger
Forventet afkast
År til målet

De viser så en forventet vej mod dit FI-tal og en grov dato for, hvornår du kan nå det.

Du behøver ikke perfekt præcision. Bare det at se, at du kan nå halvdelen af dit “nok-tal” om 12 år og hele tallet om 20 år kan ændre, hvordan du tænker om arbejde, gæld og forbrug.

Justér på de vigtigste håndtag

Din vej afhænger primært af tre håndtag:

Opsparingsrate: hvor meget du kan investere hvert år
Tid: hvor længe du vil spare op før FI
Afkast: gennemsnitsafkastet af din aktivfordeling

Studier af veje mod økonomisk uafhængighed viser ofte, at en højere opsparingsrate typisk har større og mere robust effekt end at forsøge at jagte højere afkast ved at tage mere risiko.

Du kan lege med scenarier som:

Hvad hvis jeg sparer 5 % mere op hvert år?
Hvad hvis jeg vælger et enklere “nok-liv” og dermed sænker FI-tallet?
Hvad hvis jeg sigter efter “arbejde er valgfrit” ved et lavere tal i stedet for fuld FI?

En vigtig pointe er, at klarhed i sig selv kan være frigørende. Mange føler sig mindre låst i arbejdet, når de ved: “Vi har brug for cirka 800.000 til vores nok-liv, vi har 240.000 nu, og i vores tempo kan vi nå det om cirka 14 år.” Så bliver FI ikke en vag drøm, men et konkret projekt, du kan justere.

Hurtige takeaways

At finde dit tal for økonomisk uafhængighed starter med din vision for et “nok-liv”, ikke med en tilfældig regel.
Dit FI-tal bygger typisk på årlige udgifter, ofte ganget med 25 ved en 4 % startudbetalingsrate, og justeret for alder, risiko og anden indkomst.
Inflation, skat, sundhed og sekvensrisiko påvirker, hvor robust dit tal er, så det er klogt at tænke i intervaller og buffere.
Pensioner, lejeindtægter og deltidsarbejde kan reducere den investerede formue, du behøver for at få et liv, hvor arbejde er valgfrit.
Dit FI-tal er ikke fast for livet. Det bør udvikle sig, når dine udgifter, mål og omstændigheder ændrer sig.

Konklusion

At finde dit tal for økonomisk uafhængighed kan føles som en stor og skræmmende opgave. Du kan frygte, at tallet er så højt, at du aldrig når det, eller så usikkert, at det ikke giver mening at prøve. Sandheden er mere rolig. Dit “nok-tal” er ikke en perfekt forudsigelse. Det er et arbejdsestimat, der hjælper dig med at få din opsparing, investering og dit forbrug til at spille sammen med det liv, du siger, du vil leve.

I denne guide har du set, at et solidt FI-tal bygges nedefra. Du starter med et billede af dit nok-liv. Du oversætter det til realistiske årlige udgifter, inklusive uregelmæssige udgifter og fremtidig inflation. Du bruger simple rammer som 4 %-reglen og 25-gange som udgangspunkt og justerer derefter for udbetalingsrate, pensioner, lejeindtægter og andre faktorer. Du stresstester tallet mod sundhed og markedsrisici. Til sidst kobler du det til din nuværende nettoformue og opsparingsrate, så du får en plan.

Du behøver ikke få alt rigtigt i dag. Selv en grov, men ærlig version af dit FI-tal kan ændre dine daglige valg. Det kan motivere dig til at undgå ny dyr gæld, øge dine investeringer en smule eller sige ja til en glædelig udgift, der stadig passer ind i planen. Pointen er ikke tallet alene. Pointen er friheden, der vokser, når du bevæger dig tættere på din egen definition af “nok”.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et tal for økonomisk uafhængighed i simple termer?

Dit tal for økonomisk uafhængighed er den investerede formue, du har brug for, så du kan dække dine årlige leveomkostninger via udbetalinger fra porteføljen og anden passiv indkomst, uden at du behøver fuldtidsarbejde. Det estimeres ofte ved at tage dine årlige udgifter som økonomisk uafhængig og gange dem med en faktor som 25, baseret på 4 %-reglen.

Hvordan kommer jeg i gang med at finde mit FI-tal?

Start med at designe dit nok-liv og estimere, hvad det vil koste pr. år. Kig på dit nuværende forbrug, justér for fremtidige ændringer som bolig, børn og lokation, og tag derefter højde for inflation, hvis FI ligger mange år ude i fremtiden. Når du har et årligt udgiftstal, kan du bruge en tommelfingerregel som at gange med 25 ved en 4 % udbetalingsrate og derefter finjustere til din situation.

Er 25-gange-reglen altid sikker for mit FI-tal?

Nej, ingen regel er altid sikker. 25-gange-reglen og 4 % udbetalingsraten bygger på historiske markedsdata, primært fra amerikanske aktier og obligationer over cirka 30-årige perioder. Det er et nyttigt udgangspunkt, men ikke en garanti. Du kan overveje en lavere udbetalingsrate, fx 3 til 3,5 %, især hvis du planlægger meget tidlig pension eller ønsker ekstra sikkerhed.

Hvordan påvirker pensioner og anden indkomst mit FI-tal?

Pensioner, offentlige ydelser, lejeindtægter og andre stabile indtægter reducerer, hvor meget din investeringsportefølje skal dække. Du kan trække forventet årlig indkomst fra disse kilder fra dine samlede årlige udgifter og gange det resterende “hul” med din valgte faktor, fx 25. Det sænker ofte FI-tallet i forhold til en ren udgifter gange 25-beregning.

Hvordan skal jeg tage højde for inflation, når jeg finder mit FI-tal?

Hvis FI ligger langt ude, vil dine fremtidige udgifter være højere i nominelle kroner på grund af inflation. Du kan enten fremskrive dine nuværende udgifter med en antaget inflationsrate eller bruge en FIRE-beregner med inflation indbygget. Beregn derefter dit FI-tal ud fra det fremtidige årlige udgiftstal. Husk, at investeringer også sigter efter at vokse hurtigere end inflation på lang sigt.

Hvad hvis mit FI-tal føles urealistisk højt?

Hvis dit FI-tal føles enormt, så panik ikke. Del det op i trin. Du kan først sigte efter Lean FI, hvor dine investeringer dækker dine nødvendigheder. Eller du kan sigte efter “arbejde er valgfrit”, hvor en smule deltidsindkomst reducerer den formue, du behøver. Du kan også se på at sænke udgifter i store kategorier som bolig og bil eller øge opsparingsrate og indkomst over tid.

Hvor ofte bør jeg gennemgå mit FI-tal?

Dit FI-tal er ikke fast for livet. Det er et levende estimat. En god vane er at gennemgå det hvert eller hvert andet år, eller efter større livsændringer som flytning, børn, karriereskift eller større markedsudsving. Opdatér dine forbrugsestimater, tjek porteføljeværdi og se, om dit FI-tal eller din tidslinje bør justeres.

Din tur

Jeg håber, at guiden har gjort det mindre mystisk at finde dit tal for økonomisk uafhængighed, og mere til en række små, klare trin.

Når du ser på dit eget liv: Hvad tror du, dit årlige “nok”-forbrug ville være i dag, og hvilken enkel handling kan du tage i denne uge for at få et mere præcist estimat?

Hvis du fandt dette nyttigt, kan du dele det med en ven eller partner og sammenligne jeres første bud på et “nok-tal”. Nogle gange er en kort samtale og en simpel beregning alt, der skal til for at gøre økonomisk uafhængighed til en konkret og motiverende plan.