Hvad aktiv vs passiv investering egentlig betyder

Før du dykker ned i tal, skal du være helt klar på, hvad aktiv vs passiv investering faktisk er.

Aktiv investering betyder, at en forvalter eller investor forsøger at slå markedet. Man udvælger enkelte aktier eller obligationer, flytter kapital ind og ud af sektorer og forsøger at time beslutninger baseret på research, modeller eller overbevisning. Målet er at slå et benchmarkindeks efter omkostninger. I praksis kan benchmark være et bredt markedsindeks, et sektorindeks eller et stilindeks, som fx small cap value. Forvalteren tager højere gebyrer, fordi der udføres mere arbejde, og fordi man hævder at kunne tilføre “skill”.

Passiv investering betyder, at du bevidst accepterer markedsafkastet. I stedet for at prøve at slå et indeks køber du en fond, der blot følger det. En passiv indeksfond eller ETF kan eje alle selskaber i et stort indeks med samme vægte som indekset. Der er ingen forsøg på aktieudvælgelse eller markeds-timing. Omkostningerne er lavere, fordi strategien er enklere, og fordi der handles mindre.

Når folk taler om aktiv vs passiv investering, sammenligner de typisk aktivt forvaltede investeringsforeninger og ETF’er med indeksfonde og indeks-ETF’er. Spørgsmålet er enkelt: Hvis markeder er nogenlunde effektive, og omkostninger betyder meget, giver det så mening at betale for aktiv forvaltning, eller bør det meste af dine penge ligge i billige indeksprodukter.

For almindelige investorer, der interesserer sig for privatøkonomi, formueopbygning og gældshåndtering, betyder denne debat noget, fordi den påvirker hele din investeringsplan. Den påvirker dine omkostninger, sandsynligheden for at slå eller sakke bagud i forhold til markedet, hvor meget opmærksomhed du skal bruge, og hvor stor managerspecifik risiko du tager. Det er ikke kun et teknisk spørgsmål for professionelle. Det er et af de mest grundlæggende valg, du træffer, når du investerer dine første “seriøse” penge.

En nyttig måde at tænke aktiv vs passiv investering på er sådan her: Passiv investering giver dig markedsresultatet til lav pris. Aktiv investering giver en chance for at gøre det bedre, men også en risiko for at gøre det dårligere, især efter omkostninger og skat. Resten af artiklen ser på, hvad forskningen siger om, hvor ofte den chance faktisk betaler sig.

Hvad forskningen virkelig siger om langsigtet performance

Debatten om aktiv vs passiv investering har stået på i årtier. Fordelen er, at vi i dag har meget hård data, ikke kun holdninger.

To af de mest citerede kilder er SPIVA-scorecards fra S&P Dow Jones Indices og Morningstars Active/Passive Barometer. SPIVA sammenligner aktive fonde med deres benchmarkindeks i mange regioner og aktivklasser. Morningstar sammenligner aktive fonde med gennemsnitlige passive alternativer i samme kategori. Begge ser på lange perioder, ikke bare et enkelt godt eller dårligt år.

Resultaterne er bemærkelsesværdigt konsistente. Over lange horisonter slår de fleste aktive fonde ikke deres benchmark eller deres passive modparter efter omkostninger. SPIVA-scorecards globalt viser, at når man ser på 10- eller 15-årige perioder, underpræsterer flertallet af aktive aktiefonde, ofte med store marginer. I nogle markeder og kategorier halter mere end 90 % af aktive aktieforvaltere bagefter deres indeks over 10 år eller mere.

Morningstar finder lignende mønstre. I deres nyere barometer-rapporter er det i gennemsnit under en fjerdedel af aktive fonde, der både overlever og slår den gennemsnitlige passive rival over et årti. I nogle populære områder, som store amerikanske aktier, kan succesrater falde til enkeltcifre over ti år.

Akademiske og praktikerstudier peger samme vej. Forskning på store datasæt af aktive fonde over flere årtier konkluderer ofte, at når man justerer for risiko og omkostninger, klarer passiv investering sig i gennemsnit bedre. Med andre ord ville den typiske investor i en aktiv fond have været bedre stillet i en billig indeksfond over samme periode.

Det betyder ikke, at ingen aktive fonde nogensinde vinder. Det betyder, at vinderne er sjældne, svære at identificere på forhånd, og at deres fordel ofte forsvinder over tid. Der findes også lommer, hvor aktiv forvaltning klarer sig bedre, fx i visse small cap-segmenter, nichemarkeder og nogle områder inden for obligationer. Men selv i disse lommer halter flertallet stadig bagefter over lange horisonter, og udfordringen er at finde de få vindere før det sker.

Den vigtigste konklusion fra forskningen om langsigtet performance er, at passive indeksfonde sætter en meget høj standard. Standardantagelsen i aktiv vs passiv investering bør derfor være, at passiv vinder i gennemsnit, medmindre du har en stærk grund til at tro, at du kan vælge en af de sjældne aktive forvaltere, der faktisk skaber merafkast efter omkostninger.

Omkostninger, skat og adfærd bag aktiv vs passiv investering

Hvis passiv ofte vinder, er det naturligt at spørge hvorfor. En stor del af svaret er omkostninger.

Aktive fonde har typisk højere løbende omkostninger, fordi de betaler for analyseteams, porteføljeforvaltere og hyppigere handel. Passive indeksfonde og ETF’er er ofte blandt de billigste produkter på markedet. Vanguard og andre udbydere fremhæver regelmæssigt dokumentation for, at højere omkostninger hænger sammen med lavere nettoafkast i både aktive og passive fonde. Kort sagt: Hvert ekstra gebyrpoint er et point, der ikke kan forrente sig for dig i årtier.

Tænk på to investorer i samme brede marked. Den ene bruger en indeksfond med 0,1 % i omkostninger. Den anden bruger en aktiv fond med 1 %. Selv hvis den aktive forvalter matcher indekset før omkostninger, taber den anden investor 0,9 % om året til ekstra omkostninger. Over 30 år kan den lille forskel vokse til en meget stor forskel i slutformue, fordi det hele kompounderer.

Skat betyder også noget i aktiv vs passiv investering. Aktive fonde handler typisk mere. Højere omsætningshastighed kan udløse flere skattepligtige realisationsgevinster, især i fondsstrukturer hvor gevinster løbende udloddes. Det kan betyde, at du betaler skat tidligere og oftere, hvilket kan sænke dit afkast efter skat. Passive fonde har ofte lavere handel og kan være mere skatte- og omkostningseffektive, hvilket kan hjælpe dig med at udskyde skat og lade mere kapital blive investeret længere.

Adfærd er den tredje skjulte faktor. Mange investorer holder ikke aktive fonde gennem hele markeds-cyklusser. De jagter nylig performance, køber efter en “varm” periode og sælger, når fonden underpræsterer. Den klassiske køb-dyrt-sælg-billigt adfærd kan skade afkastet langt mere end fondens underliggende strategi. Passive indeksfonde er ofte lettere at holde fast i, fordi forventningerne er mere realistiske: du får markedet. Det reducerer fristelsen til at hoppe ind og ud baseret på kortsigtet støj.

Studier af investoradfærd viser ofte, at den gennemsnitlige investors faktiske afkast bliver lavere end fondens afkast, netop på grund af dårlig timing. Den forskel kan være større i aktive fonde, fordi historier, marketing og FOMO fylder mere.

Når du sammenligner aktiv vs passiv investering, sammenligner du derfor ikke kun “dygtighed”. Du sammenligner gebyrniveauer, skatteeffekt og menneskelig adfærd. Og samlet set tipper det oddsene i retning af billige, brede indeksfonde for kernen i de fleste langsigtede porteføljer.

Hvornår aktiv investering kan give mening

Med al denne evidens imod den typiske aktive fond kan det lyde som om, aktiv strategi aldrig giver mening. Det er ikke helt korrekt. Der findes situationer, hvor aktiv investering kan være fornuftigt, hvis du gør det disciplineret.

For det første er ikke alle markeder lige effektive. Forskningen tyder på, at store, likvide aktiemarkeder, som brede amerikanske large cap-indeks, er særligt svære at slå. Omvendt kan mindre eller mere komplekse segmenter give mere plads til dygtige aktive forvaltere. Eksempler kan være small caps, visse emerging markets og dele af obligationsmarkedet. I disse områder er der evidens for, at en større andel aktive forvaltere skaber værdi, selv om andelen stadig typisk er under halvdelen over lange perioder.

For det andet ønsker nogle investorer eksponeringer, som simple indeksfonde ikke giver. Det kan være strategier med faktor-tilt (fx kvalitet eller value), fonde med bestemte ESG-filtre, eller strategier i kredit og andre mere komplekse områder. Mange af disse bruger aktive værktøjer, selv når de er systematiske og regelbaserede.

For det tredje er der den menneskelige side. En mindre aktiv andel kan holde nogle investorer mere engagerede og nysgerrige. Nogle mennesker kan lide at analysere fonde og strategier. Hvis kernen af porteføljen stadig ligger i brede, billige indeksfonde, kan et lille “satellit”-lag af aktive fonde være et rimeligt kompromis. Den såkaldte core-satellite tilgang er en af de mest balancerede måder at tænke aktiv vs passiv investering på, fordi den accepterer, at du ikke behøver vælge en stamme.

Det afgørende er at have en tydelig tjekliste. Før du bruger en aktiv fond, så spørg:

Er det et marked, hvor aktive forvaltere historisk har en bedre træfsikkerhed?
Er omkostningerne rimelige sammenlignet med alternativer?
Har forvalteren en klar, gentagelig proces, ikke bare en god fortælling?
Er jeg villig til at holde den gennem perioder med underperformance?

Hvis svaret typisk er nej, er den aktive fond sandsynligvis ikke det værd, især hvis det bare er endnu en large cap “stock picker” i et meget effektivt marked.

En nyttig pointe her er, at aktiv vs passiv investering ikke handler om at “vinde” teoretisk. Det handler om, hvor meget arbejde, omkostning og ekstra risiko du vil tage på dig for at jagte et muligt merafkast, og om det passer til din personlighed og dine mål.

Sådan bygger du en smart kombination af aktiv og passiv

I praksis undgår mange professionelle og seriøse DIY-investorer i dag den gamle enten-eller debat. De bygger porteføljer, der kombinerer begge stilarter på en bevidst måde.

En udbredt struktur er en core-satellite portefølje. Kernen består af brede, billige indeksfonde eller ETF’er, som giver diversificeret eksponering mod store markeder, fx globale aktier og obligationer af høj kvalitet. Kernen udgør ofte størstedelen af porteføljen, fx 60 til 90 %, afhængigt af din præference. Målet er enkelt: Fang markedsafkastet på en billig, skatte- og adfærdsmæssigt robust, “kedelig” måde.

Satellitterne er mindre positioner i aktive strategier eller mere specialiserede indeksprodukter. Det kan være en aktiv small cap-fond, en high conviction global aktiefond, en fleksibel obligationsfond eller en niche-strategi med et specifikt tema. Det er her, du udtrykker synspunkter og forsøger at skabe lidt ekstra afkast. Hvis de aktive valg fungerer, bidrager de med et mindre plus oven på en solid passiv base. Hvis de ikke fungerer, er porteføljen stadig forankret i kernen.

Når du designer din egen blanding af aktiv vs passiv investering, så overvej tre ting.

For det første din interesse og tid. Hvis du ikke bryder dig om at vurdere forvaltere og læse rapporter, er der intet galt i at investere næsten udelukkende passivt. For mange er det den bedste løsning. Hvis du kan lide research, kan du afsætte en mindre procentdel til aktive fonde, du forstår godt.

For det andet dine mål og din risikotolerance. Har du lang tidshorisont og kan tåle udsving, kan en større aktieandel via indeksfonde give mening. Er du tættere på pension, eller sover du dårligt ved store fald, kan en større obligationsandel være passende, og du bør være ekstra forsigtig med aktiv risiko.

For det tredje din gæld og kontantbuffer. Hvis du stadig har dyr gæld eller ingen nødopsparing, er det vigtigere end finjustering af aktiv vs passiv investering. I den fase er enkel, automatisk passiv investering i en pensionsordning, kombineret med fokuseret gældsafvikling, ofte rigeligt.

Et meget enkelt eksempel med tre profiler:

Begynder: 100 % i en global aktieindeksfond og en obligationsindeksfond i en fast fordeling, rebalanceret én gang om året. Ingen aktive fonde.
Engageret investor: 80 % i indeksfonde, 20 % i to til tre aktive fonde udvalgt med omhu i områder som small caps eller fleksible obligationer.
Hobbyist: 60 % i indeksfonde, 20 % i udvalgte aktive fonde og 20 % i enkelte aktier som et læringsområde, mens kerneopsparingen til pension ikke røres.

I alle tre tilfælde gør passive fonde det meste af arbejdet. Aktive elementer lægges kun på, når de passer til personen og planen.

Hurtige takeaways

Aktiv vs passiv investering handler i praksis om, hvorvidt du forsøger at slå markedet eller accepterer markedsafkastet til lav pris.
Langsigtede studier viser, at de fleste aktive fonde, især i store og likvide markeder, underpræsterer deres benchmark og passive alternativer efter omkostninger.
Omkostninger, skat og investoradfærd er store grunde til, at passiv ofte vinder i praksis. Lave gebyrer og færre timing-fejl betyder meget over årtier.
Aktiv investering kan stadig give mening i visse nicher, i nogle obligationsområder eller som en lille satellitandel, hvis du kan lide processen og vælger meget selektivt.
Mange investorer kombinerer i dag begge stilarter: billige indeksfonde som kerne og et begrænset antal aktive valg “i kanten”.

Konklusion

Debatten om aktiv vs passiv investering kan lyde som et opgør mellem lejre. I virkeligheden tegner forskningen et ret klart billede: Indeksfonde og passive ETF’er sætter en meget høj standard, som de fleste aktive fonde ikke slår over lange perioder, når omkostninger og skat regnes med. For mange mennesker er en base af billige passive fonde den enkleste og mest robuste måde at opbygge formue på.

Samtidig er aktiv investering ikke død. Der findes forvaltere og strategier, der skaber værdi. Der findes markeder, hvor aktiv kunnen har mere plads. Og der findes personlige grunde til at have en mindre aktiv andel: det kan holde dig engageret, hjælpe dig med at lære og give dig værktøjer til særlige mål eller værdier.

For en privat investor, der tænker i privatøkonomi, gældshåndtering og langsigtet investering, er den praktiske vej typisk at starte passivt og kun tilføje aktivt, når der er en klar begrundelse. Byg en stærk, diversificeret og billig kerne. Tilføj derefter, hvis du vil, en lille, bevidst del til aktive idéer, som består en streng test på omkostninger, proces og pasform.

Det vigtigste er, at dine valg styres af evidens, ikke hype. Hvis du forstår, hvad forskningen siger, og hvor dine egne styrker ligger, kan du bygge en tilgang til aktiv vs passiv investering, der er rolig, effektiv og i tråd med den fremtid, du ønsker.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den vigtigste forskel på aktiv vs passiv investering?

Aktiv vs passiv investering sammenligner to måder at investere på. Aktiv investering bruger forvaltere eller private investorer, der forsøger at slå et benchmark gennem udvælgelse og timing af aktier eller obligationer. Passiv investering bruger indeksfonde eller ETF’er, der blot følger et benchmark og søger at matche afkastet til lav pris. Aktiv giver mulighed for merafkast med en reel risiko for underperformance. Passiv giver markedsafkast med færre beslutninger og typisk lavere omkostninger.

Slår aktive fonde passive fonde på langt sigt?

I gennemsnit nej. Mange langsigtede studier og brancheanalyser viser, at de fleste aktive fonde ikke slår deres benchmark eller passive alternativer over ti år eller mere, især i large cap-aktier. Der er undtagelser, men de er i mindretal. For de fleste investorer peger evidensen på, at passive indeksfonde er det bedste udgangspunkt for porteføljens kerne.

Hvornår giver aktiv investering mere mening end passiv?

Aktiv investering kan give mere mening i mindre effektive eller mere komplekse markeder, fx visse small cap-segmenter, nogle emerging markets eller specialiserede områder inden for obligationer. Det kan også være relevant, hvis du ønsker en bestemt stil, et tema eller en ESG-tilgang, som simple indeksfonde ikke tilbyder. Selv der bør du holde omkostninger nede, fokusere på lange historikker og begrænse, hvor meget af porteføljen der afhænger af én forvalter.

Kan jeg blande aktive og passive fonde i én portefølje?

Ja. Mange bruger en core-satellite model. De har brede, billige indeksfonde som kerne og tilføjer et mindre antal aktive eller specialiserede fonde som satellitter. På den måde giver passiv stabil, billig diversificering, mens aktiv kan give mulighed for ekstra afkast eller personlige præferencer uden at dominere den samlede risiko.

Er indeksfonde altid bedre end aktivt forvaltede fonde?

Ikke altid i alle situationer, men de er ofte et stærkt standardvalg. De er typisk billigere, enklere og mere omkostnings- og skatteeffektive, og evidensen viser, at de slår de fleste aktive fonde over lange perioder i mange store markeder. Der kan stadig være gode grunde til at have nogle aktive fonde, fx nicheeksponeringer eller særlig ekspertise, men du bør være selektiv og huske, at bevisbyrden ligger hos den aktive fond.

Hvordan påvirker gebyrer aktiv vs passiv investering?

Gebyrer er en af de vigtigste faktorer i aktiv vs passiv investering. Aktive fonde har typisk højere årlige omkostninger, som direkte reducerer dit afkast. Hvis en aktiv forvalter ikke kan skabe merafkast, der overstiger meromkostningen, ender du dårligere end med en billig indeksfond. Over årtier kan selv små gebyrforskelle blive til store forskelle i slutformue.

Hvad bør en begynder vælge, aktiv eller passiv investering?

For begyndere er passiv investering typisk det bedste sted at starte. En enkel kombination af billige indeksfonde eller ETF’er giver hurtig diversificering, lave omkostninger og en klar vej til langsigtet vækst. Du kan altid udforske aktive fonde senere, når du kender din risikotolerance og har en solid base. Passiv start reducerer også risikoen for dyre fejl, mens du lærer.

Dit næste skridt

Jeg håber, at denne guide gjorde aktiv vs passiv investering mindre “stammekrig” og mere til et sæt klare tradeoffs.

Når du ser på din egen situation, hælder du mest til en enkel indeksbaseret tilgang, eller kan du lide idéen om at have en lille del af porteføljen i omhyggeligt udvalgte aktive fonde?

Hvis du fandt det nyttigt, kan du overveje at dele det med en ven eller partner, der prøver at finde sin første investeringsstrategi. En kort snak om aktiv og passiv kan spare år med forvirring og en del unødvendige omkostninger.