Inflationsberegner

abc.com

Beløb i dag

År i fremtiden

år

Årlig inflation

Købekraft i nutidskroner om 10 år

0 kr

Oprindeligt beløb

0 kr

Tab på grund af inflation

0 kr

StartSlut

■ Oprindeligt beløb

■ Tab på grund af inflation

Inflationsberegner

Forestil dig, at du har 10.000 kr kontant i dag og lader beløbet stå urørt i 10 år, mens priserne stiger med 3 % om året. Du ser stadig 10.000 kr på kontoen, men beløbet rækker ikke til det samme som i dag.

Det er netop det, vores inflationsberegner gør tydeligt. Med de indtastninger svarer 10.000 kr om 10 år til en købekraft på cirka 7.440,94 kr i nutidskroner. Det er et tab på omkring 2.559,06 kr alene på grund af inflation. Grafen deler beløbet op i:

oprindeligt beløb
tab på grund af inflation

så du kan se præcis, hvor meget købekraft der stille og roligt forsvinder.

I stedet for at gætte på, hvor meget dyrere alting bliver, kan du omsætte løse antagelser til konkrete tal og planlægge ud fra dem.

Hvad denne inflationsberegner gør

Når du indtaster tre enkle værdier:

beløb i dag
antal år
årlig inflation

viser beregneren med det samme:

købekraft i nutidskroner om det valgte antal år
oprindeligt beløb (det beløb du startede med)
tab på grund af inflation i perioden

De stablede søjler nedenunder viser det samme visuelt: den brune del er dit oprindelige beløb, og den mørke del viser tabet fra inflation. Når du justerer skyderne, kan du se, hvordan tidshorisont og inflationsrate påvirker din fremtidige købekraft.

Til sidst kan du:

downloade en oversigt
gemme dit scenarie
dele det med andre

så alle tager udgangspunkt i de samme tal.

Sådan bruger du inflationsberegneren

Trin 1: Indtast beløbet i dag

Det kan være enhver sum, hvor du vil forstå købekraften i fremtiden, for eksempel:

størrelsen på din nødbuffer
en opsparing, der står kontant
en fremtidig udgift, du planlægger for (for eksempel 50.000 kr til en udbetaling)

Skriv beløbet, eller træk i skyderen, indtil det passer til din situation.

Trin 2: Vælg antal år

Beslut derefter, hvor langt frem du vil se:

1 til 3 år til kortsigtet budgetlægning
5 til 10 år til mål på mellemlang sigt
20 til 40 år til langsigtede planer som pension

Jo flere år du vælger, desto større bliver inflationens effekt over tid, fordi tabet i købekraft opbygges år for år.

Trin 3: Sæt en inflationsrate

Inflation er den årlige stigning i prisniveauet i gennemsnit. I Danmark og euroområdet har centralbanker typisk et mål om cirka 2 % inflation på mellemlang sigt.

Du kan for eksempel:

bruge et nyligt inflationsniveau som et realistisk udgangspunkt
bruge et langsigtet mål (for eksempel 2 %) som et “normalt” scenarie
teste højere niveauer (4 til 6 %) for at se risikoen ved længere perioder med høj inflation

Så snart du indtaster inflationsraten, opdaterer beregneren automatisk dine resultater, så du med det samme kan se, hvordan købekraften ændrer sig.hows what your amount today might be worth in the future in today’s money.

1 % årlig inflation

Lad 10.000 kr stå kontant i 20 år, mens inflationen ligger på 1 % om året. Målt i nutidskroner vil de 10.000 kr om 20 år kun have en købekraft svarende til cirka 8.200 kr i dag. Du mister altså omkring 1.800 kr i købekraft, selv i et scenarie med “lav inflation”.

2 % årlig inflation

Forestil dig det samme beløb på 10.000 kr, men med 2 % inflation om året i 20 år. Målt i nutidskroner falder købekraften til cirka 6.700 kr. Det svarer til et tab på lidt over 3.200 kr i realværdi. Når inflationsraten fordobles, bliver tabet i langsigtet købekraft næsten også fordoblet.

Forstå inflation og købekraft

Hvad er inflation?

I økonomi betyder inflation en generel stigning i priserne på varer og tjenester over tid. Når det samlede prisniveau stiger, kan hver krone købe færre varer og ydelser. Det betyder, at pengenes købekraft falder.

Kort fortalt:

hvis inflationen er positiv, mister penge der bare står stille gradvist værdi
hvis inflationen er 0, er priserne i gennemsnit stabile
hvis inflationen er negativ (deflation), falder priserne, og pengene får større købekraft

Den største omkostning ved vedvarende inflation er, at realindkomst og opsparing bliver udhulet over tid.

Hvordan måles inflation?

De fleste lande opgør inflation ved hjælp af et forbrugerprisindeks. I Danmark bruges forbrugerprisindekset (ofte forkortet KPI). Indekset:

følger prisudviklingen på en “kurv” af varer og tjenester, som husholdninger typisk køber
vægter de enkelte kategorier (bolig, mad, transport osv.) efter hvor stor en del af forbruget de udgør
opdaterer kurven løbende, så den afspejler ændrede forbrugsvaner (for eksempel nye typer digitale tjenester)

Den årlige procentvise ændring i indekset er den inflationsrate, du typisk ser omtalt i nyhederne.

Nominel værdi og real værdi

To centrale begreber:

nominel værdi: beløbet som det står i kroner (for eksempel 10.000 kr)
real værdi: beløbet justeret for inflation, altså hvad det reelt kan købe

Hvis din opsparing giver 4 % om året, men inflationen er 3 %, er dit reale afkast kun cirka 1 %. Saldoen stiger, men din købekraft forbedres kun en smule.

Vores inflationsberegner fokuserer på realværdien ved at vise fremtidige beløb målt i nutidskroner, så du kan vurdere din købekraft mere realistisk.

Matematikken bag inflationsberegneren

Du behøver ikke selv at regne noget ud, men hvis du kender logikken, bliver resultaterne ofte mere intuitive.

Inflation over tid

Hvis priserne stiger med en årlig inflation på i i n år, vil det generelle prisniveau efter n år være cirka:

(1 + i)ⁿ gange højere.

For at bevare den samme købekraft skulle dine penge derfor også vokse med den samme faktor.

Derfor kan fremtidig købekraft målt i nutidskroner for et beløb A skrives som:

Købekraft = A ÷ (1 + i)ⁿ

Eksempel (som i skærmbilledet)

A = 10.000 kr
i = 3 % (0,03)
n = 10 år

Købekraft ≈ 10.000 kr ÷ (1,03)¹⁰ ≈ 7.440,94 kr

Tab på grund af inflation = 10.000 kr − 7.440,94 kr ≈ 2.559,06 kr

Det er præcis det, beregneren viser.

Derfor betyder små ændringer i inflation meget

At gå fra 2 % til 3 % lyder måske ikke som en stor forskel, men over 30 år kan det ændre billedet markant:

2 % inflation halverer cirka pengenes købekraft
3 % inflation reducerer købekraften til omkring 40 % af udgangspunktet

Med inflationsberegneren kan du teste scenarierne med det samme og se effekten i konkrete tal.

Hvad resultaterne fra inflationsberegneren viser

Købekraft i nutidskroner

Det vigtigste resultat øverst er:

“Købekraft i nutidskroner om X år”

Det viser, hvor meget dit beløb i dag omtrent svarer til målt i dagens priser, hvis inflationen udvikler sig med den rate, du har indtastet.

Oprindeligt beløb og tab på grund af inflation

De to felter nedenunder opdeler resultatet:

Oprindeligt beløb: det nominelle beløb du starter med
Tab på grund af inflation: hvor meget købekraft der forsvinder i perioden

Det gør omkostningen ved ikke at gøre noget synlig.

Graf der viser udhuling af værdi

Søjlediagrammet bruger to farver:

Oprindeligt beløb (brun)
Tab på grund af inflation (mørk del øverst)

Når årene går, eller inflationsraten stiger, vokser den mørke del. Det viser, hvor stor en del af din oprindelige købekraft der gradvist forsvinder.

Hvis du vil vende tilbage til scenariet senere eller drøfte det med en anden, kan du downloade, gemme eller dele beregningen.

Eksempelscenarier der gør inflation mere konkret

Hverdagspriser

Måske kan du huske, at en kop kaffe kostede 20 kr for 10 år siden, og at den i dag koster 30 kr. Det er en stigning på 50 %. Med inflationsberegneren kan du for eksempel se:

hvilken gennemsnitlig inflation der cirka skal til for at forklare en sådan prisstigning over perioden
om kaffepriserne ser ud til at være steget hurtigere end den generelle inflation

Det kan være en øjenåbner, fordi enkelte varer ofte udvikler sig anderledes end det generelle prisniveau.

Opsparing der står kontant

Du har 25.000 kr stående på en konto med lav rente og forventer at lade dem stå i 15 år “for en sikkerheds skyld”. Hvis inflationen ligger på 3 % om året, kan beregneren vise, hvor meget af købekraften i de 25.000 kr der forsvinder.

Det får ofte folk til at overveje løsninger, der i det mindste forsøger at følge inflationen.

Langsigtede mål

Hvis du vurderer, at du får brug for 80.000 kr i nutidskroner til uddannelsesudgifter om 18 år, kan du bruge beregneren baglæns:

Vælg en inflationsrate for uddannelsesudgifter, som kan afvige fra den generelle inflation.
Brug derefter beregningen fremad i tid for at se, hvilket nominelt beløb der kan være nødvendigt om 18 år.

Det giver dig et mere realistisk mål at spare op imod.

Indkomst som pensionist

Faste pensioner og andre langsigtede udbetalinger, der ikke reguleres med inflation, mister realværdi over tid. Ved at køre typiske pensionsbeløb gennem inflationsberegneren med forskellige tidshorisonter og inflationsrater kan du se, hvor meget købekraften kan blive udhulet, og hvor vigtigt regulering eller supplerende opsparing kan være.

IInflation, deflation og disinflation

Inflation er ikke den eneste måde, priser kan udvikle sig på over tid. Økonomer bruger tre beslægtede begreber til at beskrive forskellige bevægelser i det generelle prisniveau: inflation, deflation og disinflation. Når du kender forskellen, bliver det lettere at forstå overskrifter i nyhederne og bruge inflationsberegneren mere præcist.

Når priser falder (deflation) og hvad negativ inflation betyder

Deflation er det modsatte af inflation. I stedet for at priserne i gennemsnit stiger, falder de. I statistikken viser det sig som en negativ inflationsrate, for eksempel −1 % på et år. Det betyder, at en typisk kurv af varer og tjenester er 1 % billigere end for et år siden.

Ved første øjekast kan deflation lyde positivt for forbrugere, men den kan skabe problemer:

Forbrugere og virksomheder kan udskyde køb i forventning om lavere priser senere, hvilket kan bremse økonomien.
Den reale værdi af gæld stiger. Hvis indkomsten ikke følger med, bliver eksisterende lån sværere at betale tilbage.
Virksomheder kan reagere med løntilbageholdenhed eller afskedigelser, hvilket kan forværre en nedtur.

I inflationsberegneren betyder en negativ inflationsrate, at pengene får større købekraft over tid. Din fremtidige “købekraft i nutidskroner” kan dermed blive højere end dit oprindelige beløb. Det scenarie er relativt sjældent og hænger ofte sammen med perioder med økonomisk pres.

Når høj inflation falder tilbage mod et mere normalt niveau (disinflation)

Disinflation er noget andet end deflation. Ved disinflation stiger priserne stadig, men de stiger langsommere end før.

Eksempel:

sidste år var inflationen 9 %
i år er den 5 %

Priserne falder ikke, men tempoet i prisstigningerne er blevet lavere. Faldet fra 9 % til 5 % er disinflation. Det sker ofte, når:

centralbanker sætter renterne op for at bringe inflationen tilbage mod et mål, eller
midlertidige udbudschok (for eksempel høje energipriser) aftager, og prispres lettes

I inflationsberegneren kan du modellere disinflation på to praktiske måder:

kør to scenarier og sammenlign et “høj inflation” scenarie med et “lavere inflation” scenarie
hvis du arbejder med flere perioder i din egen plan, kan du bruge en højere inflationsrate for de tidlige år og en lavere rate for de senere år ved at beregne i etaper

Det vigtigste at huske er, at selv ved disinflation bliver købekraften stadig udhulet. Det sker bare mindre hurtigt end før.

Vigtige faktorer, der påvirker dit inflationsresultat

Her er 3 faktorer, der har størst betydning for dit resultat i inflationsberegneren.

Årlig inflationsrate

Det er den vigtigste faktor. Perioder med høj og svingende inflation (for eksempel efter udbudschok eller større ændringer i økonomisk politik) kan hurtigt udhule opsparingens købekraft, mens lav og stabil inflation gør planlægning mere forudsigelig.

Tidshorisont

Inflationens effekt er ofte begrænset over 1 til 2 år, men kan blive markant over flere årtier. Derfor er det vigtigt at tænke i realværdi, især når du planlægger langsigtede mål som uddannelse eller pension.

Din personlige “kurv”

Officielle mål for inflation, som forbrugerprisindekset (KPI), bygger på en gennemsnitlig kurv af varer og tjenester. Men dit eget forbrug kan se anderledes ud:

hvis en stor del af dit forbrug er teknologi, hvor priserne ofte falder eller stiger langsommere, kan din personlige inflation være lavere
hvis du bruger meget på husleje, boligudgifter eller sundhedsydelser, kan din personlige inflation være højere end gennemsnittet

Typiske fejl, folk laver med inflation

At ignorere inflation helt

Hvis du planlægger et mål 20 år ude i fremtiden med dagens priser, ender du næsten altid med at spare for lidt op. Selv moderat inflation får stor effekt, når den virker år efter år.

At bruge ét tal for altid

Inflation ændrer sig over tid. At regne med den samme inflationsrate i årtier afspejler sjældent virkeligheden. Det er bedre at justere dine antagelser med jævne mellemrum, for eksempel hvert 1 til 2 år, når der kommer nye data og opdaterede forventninger.

At forveksle nominelt og realt afkast

Hvis du ser et investeringsafkast på 5 % og antager, at du er 5 % bedre stillet, overser du inflation. Hvis inflationen samme år var 4 %, var din reale fremgang kun cirka 1 %.

At bruge beregneren som en forudsigelse

Ingen beregner kan fortælle dig præcis, hvad inflationen bliver i fremtiden. Vores inflationsberegner er et scenarieværktøj: den viser, hvad der kan ske, hvis inflationen i gennemsnit svarer til den rate, du indtaster. Når du tester flere scenarier (for eksempel 2 %, 3 % og 5 %), får du et mere realistisk spænd i stedet for ét “perfekt” svar.

Praktiske måder at bruge inflationsberegneren på

Vores inflationsberegner er fleksibel nok til at støtte en bred vifte af økonomiske behov.

Budget og planlægning af leveomkostninger

Se hvor meget mere du måske skal bruge for at kunne opretholde den samme levestandard om 5 til 10 år. Du får også en klar fornemmelse af, hvorfor “den samme løn” ikke nødvendigvis rækker, når priserne stiger.

Lønsamtaler

Hvis din løn er steget med 2 %, men inflationen var 3 %, er din reale indkomst faktisk faldet. Kør din nuværende løn gennem inflationsberegneren for at se, hvor meget købekraft du har mistet eller vundet, og brug den indsigt som et konkret udgangspunkt i en lønforhandling.

Opsparings- og investeringsbeslutninger

Langsigtede investeringer sigter typisk efter som minimum at følge med inflationen. Ved at bruge inflationsberegneren sammen med et forventet investeringsafkast kan du lave et overslag over dit reale afkast:

Realt afkast ≈ afkast − inflationsrate

Det gør det lettere at vurdere, om en opsparingskonto, en obligation eller en fond sandsynligvis kan beskytte din købekraft.

Sammenlign tilbud og kontrakter

faste pensioner i forhold til pensioner der reguleres
lange lejekontrakter eller aftaler med fast pris

Brug inflationsberegneren til at se, hvad faste beløb reelt kan være værd om 10, 20 eller 30 år målt i nutidskroner.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken inflationsrate skal jeg bruge?

Du kan for eksempel:

starte med den seneste årlige inflation som et realistisk udgangspunkt
bruge centralbankens inflationsmål (ofte omkring 2 %) som et “normalt” scenarie
teste højere værdier for at se, hvor følsom din plan er over for inflation

Kan jeg bruge den til både fortid og fremtid?

Ja. Selvom feltet hedder “antal år”, kan du bruge det som afstanden mellem to tidspunkter. Hvis du for eksempel vil sammenligne 2010 med i dag, kan du bruge antallet af år mellem årene og en gennemsnitlig inflation for perioden.

Hvor præcise er resultaterne?

Matematikken er præcis for den inflationsrate og den tidshorisont, du indtaster. Den faktiske inflation vil dog næsten altid afvige fra dine antagelser. Brug derfor resultatet som realistiske scenarier, ikke som løfter.

Hvorfor føles mine egne priser anderledes end den officielle inflation?

Officielle indeks bygger på en gennemsnitlig husholdnings forbrugskurv. Hvis dit forbrug afviger fra gennemsnittet, kan din personlige inflation være højere eller lavere. Det kan for eksempel være, hvis du bruger en større del af dit budget på husleje, energi eller transport.at is why it is useful to test a range of inflation rates that match your own experience.

Begynd at udforske den reelle værdi af dine penge i dag

Du behøver ikke være økonom for at tage højde for inflation.

Indtast et beløb, der betyder noget for dig.
Vælg hvor mange år frem du vil se.
Vælg en inflationsrate, der virker realistisk, og test derefter et par andre.

Se hvordan “købekraft i nutidskroner” og “tab på grund af inflation” ændrer sig, når du justerer skyderne. Vælg derefter én lille handling, for eksempel at øge din opsparing, tage en lønsamtale hvor målet er at slå inflationen, eller vælge investeringer der sigter efter et højere realt afkast.

Inflation vil altid ligge i baggrunden. Med denne inflationsberegner er den i det mindste ikke en ukendt faktor.