Investeringsberegner

Forestil dig, at du investerer 10.000 kr i dag, indbetaler 500 kr hver måned og kigger på resultatet igen om 10 år. Er det nok til en udbetaling på en bolig eller en solid økonomisk buffer? Spiser inflationen en del af værdien? Og hvor meget af slutbeløbet er penge du selv har indbetalt, versus reelt afkast fra investeringerne?

Vores investeringsberegner hjælper dig med at svare på det med dine egne tal, ikke gæt. Du indtaster nogle få oplysninger, justerer et par skydeknapper og ser med det samme en forventet porteføljeværdi efter det antal år, du vælger, sammen med samlet investeret og afkast efter skat.

I stedet for at tænke “jeg håber det her er nok”, kan du se en konkret prognose og sige: “Nu kan jeg se, hvad denne plan kan føre til.”

En enkel måde at visualisere din fremtidige formue på

I venstre side af beregneren indtaster du:

• startbeløb
• månedlig investering
• forventet årligt afkast
• investeringsperiode i år
• skat på afkast
• inflationsindstillinger

I højre side ser du med det samme:

• porteføljeværdi efter det antal år, du har valgt
• hvor meget du samlet har investeret
• afkast efter skat og inflation, målt i nutidskroner
• et søjlediagram der viser porteføljens udvikling over tid, opdelt i startbeløb, indbetalinger og afkast

Det gør “at investere til fremtiden” konkret, fordi du kan se udviklingen som et billede, ikke bare som en idé.

Hvorfor en investeringsberegner er bedre end at gætte eller lave “hurtige hovedregninger”

En grov hovedregning kan fortælle dig, at det er bedre at spare op end ikke at spare op, men den rammer ofte ved siden af på tre vigtige punkter:

• den ignorerer renters rente, altså at afkast kan bygge oven på sig selv
• den glemmer skat og inflation
• det er svært at sammenligne forskellige “hvad nu hvis” scenarier

Investeringsberegneren gør arbejdet for dig. Den bruger en standardformel for renters rente, tager højde for skat på afkast og kan justere for inflation, så dine fremtidige beløb bliver vist i nutidskroner. Så kan du fokusere på beslutningerne, ikke ligningerne.uations.

Vores avancerede investeringsberegner

Værktøjet er lavet til at ligne den måde, de fleste investerer på i praksis. Du kan starte med et beløb, du allerede har, lægge faste månedlige investeringer oveni og lade beregneren estimere, hvordan din portefølje kan udvikle sig over tid.

Beregn både engangsbeløb og månedlige investeringer ét sted

Dit udgangspunkt kan for eksempel være:

• et engangsbeløb, som en bonus eller en arv
• en eksisterende investeringskonto, der allerede har en saldo
• 0 kr, hvis du er helt ny og starter fra bunden

Derefter tilføjer du din månedlige investering. Beregneren kombinerer de to dele og viser, hvordan de vokser sammen over tid.

Visuelle grafer der viser porteføljens udvikling

Under oversigten ser du et søjlediagram, der bygger sig op fra venstre mod højre:

• den første søjle viser din startværdi
• de næste søjler viser porteføljen år for år, når den vokser
• farverne opdeler udviklingen i startbeløb, indbetalinger og afkast

I stedet for kun at se ét slutbeløb får du hele udviklingen med.

Hurtigt overblik over indbetalinger versus afkast

Boksene i oversigten viser:

• samlet investeret: alt det, du har indbetalt i perioden
• afkast: den del der kommer fra investeringens udvikling, efter skat på afkast og eventuel inflationsjustering

Det gør det tydeligt, hvor stor en del af porteføljen der kommer fra din egen indsats, og hvor meget der kommer af, at dine penge arbejder for dig.

Valgfrie indstillinger for inflation, omkostninger og skat

Investering sker ikke i et vakuum. Derfor kan du i beregneren:

• sætte en sats for skat på afkast
• slå “justér for inflation” til og vælge en inflationsrate

Hvis du vil tage højde for løbende omkostninger, kan du gøre det ved at reducere dit forventede årlige afkast en smule. Forventer du for eksempel 7 % i afkast før omkostninger og 1 % i omkostninger, kan du indtaste 6 % som dit forventede årlige afkast.

Sådan bruger du investeringsberegneren

Trin 1: Vælg dit udgangspunkt

Indtast et engangsbeløb eller din nuværende porteføljeværdi.

I feltet “Startbeløb” indtaster du, hvor meget du allerede har, eller hvor meget du vil investere fra start. For eksempel:

• 10.000 kr i en bred indeksfond
• 3.500 kr på en eksisterende investeringskonto
• 0 kr hvis du starter helt fra bunden

Skyderen under feltet gør det nemt at justere beløbet og se, hvordan et lidt højere eller lavere startbeløb kan ændre resultatet.

Start fra 0 kr, hvis du er ved at komme i gang

Du behøver ikke have et stort engangsbeløb. Mange starter med 0 kr og bygger gradvist op. Sæt startbeløbet til 0 kr og gå videre til næste trin.

Trin 2: Tilføj dine løbende investeringer

Månedlige, kvartalsvise eller årlige indbetalinger

Beregneren tager udgangspunkt i “Månedlig investering”, fordi det passer til, hvordan mange investerer løbende fra lønnen. Du kan omregne andre intervaller sådan her:

• en kvartalsvis investering på 1.500 kr svarer cirka til 500 kr om måneden
• en årlig investering på 6.000 kr svarer også cirka til 500 kr om måneden

Indtast det månedlige beløb i “Månedlig investering”, og brug skyderen til at teste, hvad der sker, hvis du sætter beløbet op eller ned.

Indbetaling i starten eller slutningen af perioden

For enkelhedens skyld antager beregneren, at dine månedlige indbetalinger fordeles jævnt over året. I praksis betyder det kun lidt, om du investerer helt i starten af måneden eller helt i slutningen. De store drivere er typisk hvor meget du investerer, og hvor længe du gør det.

Stigende indbetalinger over tid når din indkomst vokser

Hvis du forventer, at din indkomst stiger, kan du simulere det ved at:

• lave én beregning med dit nuværende månedlige beløb
• lave en anden beregning med et højere månedligt beløb, der repræsenterer fremtidige lønstigninger
• sammenligne de to resultater

Det giver et realistisk indtryk af, hvor stor forskel det kan gøre at øge investeringerne, når økonomien tillader det.

Trin 3: Vælg din tidshorisont

Match perioden med et konkret mål

I feltet “Investeringsperiode” vælger du, hvor længe du vil investere. Det bør hænge sammen med et specifikt mål. For eksempel:

• 5 til 7 år til en udbetaling på en bolig
• 10 til 15 år til opsparing til et barns uddannelse
• 20 til 40 år til pension og langsigtet formueopbygning

Eksemplet med 10 år kan for eksempel svare til opsparing til et større køb eller opbygning af en buffer før et jobskifte.

Korte, mellemlange og lange tidshorisonter

Som en praktisk tommelfingerregel:

• kort sigt (0 til 5 år): fokusér mere på at bevare kapitalen
• mellemlang sigt (5 til 15 år): balancér mellem vækst og sikkerhed
• lang sigt (15 år eller mere): du kan typisk acceptere flere udsving for at sigte efter højere vækst

Beregneren fortæller dig ikke, hvilke investeringer du skal vælge, men den gør det tydeligt, hvordan tid hjælper eller kan udfordre din plan.

Trin 4: Vælg et forventet afkast

Forsigtigt, balanceret og vækstorienteret scenarie

I feltet “Forventet årligt afkast” vælger du, hvor optimistisk du vil være. Mange bruger disse intervaller i planlægning:

• forsigtigt: 3 til 4 % om året
• balanceret: 5 til 7 % om året
• vækstorienteret: 7 til 9 % om året

Vælg en sats, der passer til din tidshorisont og din blanding af investeringer. Til kortere mål er et lavere afkast ofte mere realistisk. Ved en lang tidshorisont og en portefølje med stor aktieandel kan en værdi midt i intervallet give mening.

Brug historiske gennemsnit uden at love for meget

Historiske aktieafkast kan være høje, men de kommer ofte med store udsving. Det er som regel klogere at vælge en sats lidt under langsigtede gennemsnit end at regne med, at de bedste perioder gentager sig. Med mere forsigtige antagelser ender du oftere med at være foran planen, hvis markederne klarer sig godt, i stedet for at skulle indhente et mål.

Hvordan risiko og aktivfordeling påvirker afkastet

Det forventede afkast afspejler en kombination af:

• hvilke aktivtyper du har (aktier, obligationer, kontanter, ejendom)
• fordelingen mellem dem i din portefølje
• hvilket risikoniveau du er tryg ved

Et højere forventet afkast betyder typisk en højere andel i vækstaktiver, som kan svinge mere på kort sigt. Et lavere forventet afkast betyder ofte en mere forsigtig sammensætning, for eksempel flere obligationer og kontanter, som normalt svinger mindre, men også ofte giver et lavere afkast over tid.

Trin 5: Finjustér de avancerede indstillinger (valgfrit)

Den nederste del af beregneren lader dig gøre beregningen mere realistisk.

Skat på afkast

I feltet “Skat på afkast” indtaster du den procentdel af dit afkast, du forventer at betale i skat. For eksempel:

• 0 % hvis du investerer i et miljø, hvor afkastet i praksis ikke beskattes i perioden
• 15 % eller 20 % hvis du vil regne med en moderat beskatning af afkast
• højere procentsatser hvis du vil teste et scenarie med høj beskatning

Beregneren reducerer automatisk afkastet med den valgte skattesats, før den viser dit afkast. Derfor kan afkastet i nogle scenarier blive negativt, hvis skat og inflation tilsammen overstiger det nominelle afkast.

Inflation og reale (købekraft) afkast

Sæt flueben i “Justér for inflation” og indtast en inflationsrate. Så omregner beregneren din fremtidige porteføljeværdi til nutidskroner.

Eksempel:

• hvis din portefølje vokser til 100.000 kr om 20 år
• og inflationen i gennemsnit er 3 % om året

kan realværdien føles tættere på cirka 55.000 kr målt i nutidskroner. Den justerede værdi gør det lettere at undgå at overvurdere, hvad din opsparing reelt kan købe i fremtiden.

Omkostninger og løbende gebyrer

Omkostninger indtastes ikke direkte, men du kan nærme dig et realistisk billede ved at sænke “Forventet årligt afkast”.

Hvis du forventer 7 % i afkast før omkostninger, og dine samlede omkostninger er 1 % om året, kan du i stedet indtaste 6 %. Så får du en prognose, der omtrent svarer til afkast efter omkostninger.

Renters rente ved investering

Afkast af afkast og hvorfor tid betyder så meget

Når du investerer, kan dit afkast i sig selv begynde at skabe nyt afkast. Det er renters rente. Et enkelt eksempel:

• År 1: Du investerer 10.000 kr til 5 % og tjener 500 kr. Du ender med 10.500 kr.
• År 2: Du får igen 5 %, men nu af 10.500 kr. Du tjener 525 kr og ender med 11.025 kr.
• År 3: 5 % af 11.025 kr er 551,25 kr, og sådan fortsætter det.

Hvert år giver den samme procent et lidt større beløb i kroner, fordi den beregnes af en større saldo. Over lange perioder bliver effekten markant.

Hvordan regelmæssig investering øger væksten

Læg nu månedlige indbetalinger oveni. Antag at du:

• starter med 10.000 kr
• investerer 500 kr om måneden
• får 5 % om året
• investerer i 10 år

Samlet indbetalt over 10 år:

• startbeløb: 10.000 kr
• månedlige indbetalinger: 500 kr × 12 × 10 = 60.000 kr
• samlet investeret: 70.000 kr

Beregneren kan i et scenarie som dette vise en porteføljeværdi på cirka 77.000 til 80.000 kr før skat og inflationsjustering. Forskellen i forhold til de 70.000 kr du har indbetalt, er den vækst der kommer fra afkast og renters rente.

Indbetalinger kontra vækst fra markedet

Når det meste af saldoen er penge du selv har indbetalt

I de første år består porteføljen primært af dine egne indbetalinger. For eksempel efter 2 år:

• du har investeret: 10.000 kr + 500 kr × 24 = 22.000 kr
• dit forventede afkast kan være nogle hundrede kroner eller et par tusinde, afhængigt af afkastet

I søjlediagrammet vil en stor del af søjlerne være startbeløb og indbetalinger, mens afkastdelen typisk kun er en mindre del.

Når det meste af saldoen er vækst på dine penge

Efter 20 eller 30 år vender billedet ofte:

• du kan have investeret for eksempel 200.000 kr i alt
• din portefølje kan være 450.000 kr eller mere
• mere end halvdelen af slutbeløbet kan være vækst frem for indbetalinger

Det er her renters rente for alvor gør arbejdet for dig, fordi afkastet bliver en stadig større del af den samlede udvikling.eing this shift in the chart is a good reminder that time in the market is a powerful ally.

Risiko og udsving

Hvorfor investeringsværdier svinger undervejs

Investeringer, der kan give høj vækst, svinger også op og ned. Kurser ændrer sig hele tiden, når markederne reagerer på ny information. De kortsigtede udsving er prisen for muligheden for et højere afkast på lang sigt.

Mere forsigtige investeringer som obligationer og kontanter svinger typisk mindre, men de vokser som regel også langsommere.

Scenarier for stærke, gennemsnitlige og svage markeder

Beregneren bruger ét felt til “forventet årligt afkast” for at holde det enkelt. Men du kan stadig modellere forskellige markedsforløb ved at køre flere scenarier:

• stærke markeder: prøv en højere sats, for eksempel 8 %
• gennemsnitlige markeder: brug en midterværdi, for eksempel 6 %
• svage markeder: test en lavere sats, for eksempel 3 %

Når du sammenligner resultaterne, får du et spænd af mulige udfald i stedet for at læne dig op ad ét enkelt tal.

Forstå “bedste”, “værste” og “mest sandsynlige” udfald

I virkeligheden vil dit resultat typisk lande et sted mellem et bedste og et værste scenarie. Når du tester forskellige antagelser, får du en bedre fornemmelse af:

• hvilket resultat der er realistisk at planlægge ud fra
• hvad der kan ske, hvis markederne udvikler sig bedre end forventet
• hvad der kan ske, hvis markederne har en svær periode

Den grundlæggende matematik bag beregneren

Renters rente-formlen forklaret enkelt

Bag kulissen bruger investeringsberegneren en standardformel for renters rente. For et engangsbeløb ser den sådan ud:

Fremtidsværdi = startbeløb × (1 + r)^t

Hvor:

• r er det årlige afkast
• t er antal år

Beregneren kombinerer det med dine løbende indbetalinger, hvor hver indbetaling får lov at vokse i den periode, den står investeret.

Sådan indgår løbende indbetalinger i beregningen

Hver månedlig indbetaling bliver i praksis behandlet som et lille engangsbeløb, der begynder at vokse fra den måned, du investerer det. Indbetalinger du laver tidligt, har længere tid til at vokse end indbetalinger du laver senere. Beregneren lægger effekten af alle indbetalingerne sammen og giver dig en samlet prognose.

Hvorfor fremtiden er usikker, selv om formlen er fast

Formlen er præcis. Usikkerheden ligger i de antagelser, du indtaster:

• afkastet kan svinge fra år til år
• inflationen kan blive højere eller lavere end forventet
• dine egne indbetalinger kan ændre sig over tid

Derfor er det vigtigt at bruge beregneren som et planlægningsværktøj, ikke som en forudsigelsesmaskine.

Hvad resultaterne fra investeringsberegneren viser

Oversigt

Porteføljeværdi ved periodens slutning

Øverst til højre ser du:

“Porteføljeværdi om X år”

Det er din forventede saldo efter investeringsperioden, baseret på de antagelser du har valgt.

Samlet investeret kontra samlet vækst

Lige nedenunder ser du:

• Samlet investeret
• Afkast

“Samlet investeret” er summen af dit startbeløb og alle løbende indbetalinger. “Afkast” er vækstdelen efter skat og, hvis du har slået det til, efter inflationsjustering.

I skærmbilledets eksempel:

• Samlet investeret: 70.000 kr
• Porteføljeværdi om 10 år: 64.645,29 kr
• Afkast: −5.354,71 kr

Det viser, at den reale værdi efter skat i dette scenarie ender lavere end det beløb, du har indbetalt, fordi skat og inflation i kombination overstiger den nominelle udvikling. Det er en tydelig påmindelse om, at dine antagelser om afkast, skat og inflation har stor betydning.

Realværdi ved inflationsjustering

Hvis “Justér for inflation” er slået til, bliver alle nøgletal vist i nutidskroner. Det gør det lettere at planlægge ud fra, hvad pengene reelt kan købe.

Grafer og sammenligninger

År for år udvikling af din investeringssaldo

Søjlediagrammet viser porteføljens udvikling år for år fra start til slut. Hver søjle er opdelt i:

• startbeløb
• indbetalinger
• afkast

Det gør det nemt at se, hvornår afkastet begynder at fylde mere end dine egne indbetalinger.

Visuel sammenligning af forskellige indbetalingsniveauer

Hvis du vil sammenligne forskellige månedlige beløb, kan du:

• køre en beregning med dit nuværende månedlige beløb
• notere slutværdien og hvordan grafen ser ud
• hæve “Månedlig investering” og køre beregningen igen

Selv små stigninger, for eksempel 50 kr eller 100 kr mere om måneden, kan gøre en synlig forskel over mange år.

Scenarier med forskellige afkastforventninger

Du kan gentage samme øvelse med forskellige værdier i “Forventet årligt afkast” for at se, hvor følsom din plan er over for afkastet.

Download, gem og del dine scenarier

Hent en PDF til dokumentation eller møder

Når du har et scenarie, du vil gemme, kan du hente en PDF med et øjebliksbillede via knappen under grafen. Det kan være nyttigt til:

• dine egne noter
• samtaler med en partner eller rådgiver
• at følge din udvikling over tid

Gem beregninger og vend tilbage når din situation ændrer sig

Brug “Gem” til at gemme et scenarie. Senere kan du indlæse det igen, opdatere tal og se, hvordan ændringer i indkomst eller mål påvirker prognosen.

Del et link hvis du vil have en second opinion

Med “Del” kan du sende et link til dit scenarie. Modtageren ser de samme tal og den samme graf som dig, hvilket gør det langt lettere at drøfte plan og antagelser.

Vigtige faktorer, der påvirker dine investeringsresultater

Tid i markedet

Hvorfor det ofte er bedre at starte tidligere end at starte større

Overvej to investorer, som begge vil investere i alt 60.000 kr:

Investor	Månedlig investering	Antal år	Samlet investeret	Forventet værdi ved 6 %
A	250 kr	20	60.000 kr	cirka 115.000 kr
B	500 kr	10	60.000 kr	cirka 81.000 kr

De investerer det samme beløb i alt, men Investor A starter tidligere med et lavere månedligt beløb og ender med en større portefølje. Tid gør en stor del af arbejdet.

Effekten af at lægge “bare nogle få år” til

Brug skyderen for investeringsperiode og se, hvad der sker, hvis du forlænger tidshorisonten med 5 år. Mange bliver overraskede over, hvor meget slutbeløbet kan stige, især når du allerede investerer regelmæssigt.

Afkast

Renter og renters rente fungerer forskelligt på tværs af lån, investeringer og opsparing. Det påvirker, om renters rente arbejder for dig eller imod dig, og understreger hvorfor det forventede afkast er en central antagelse i beregningen.

Indbetalingsstørrelse og frekvens

Månedlige kontra kvartalsvise indbetalinger

Hvis du får løn hver måned, er det naturligt at tænke i en månedlig investering. Hvis din indkomst er mere uregelmæssig, kan du omregne dine planlagte kvartalsvise eller årlige indbetalinger til et månedligt gennemsnit og indtaste det beløb.

Automatisér indbetalinger, så du holder kursen

Den bedste plan er den, du faktisk følger. Når du har fundet et månedligt beløb, du er tryg ved, kan en automatisk overførsel eller fast investeringsaftale fjerne behovet for at huske det hver måned og gøre det lettere at være konsekvent.

Omkostninger, skat og inflation

Sådan bremser løbende omkostninger din portefølje

Selv 1 % i årlige omkostninger kan tage en stor bid af dit langsigtede afkast. Ved at sænke “forventet årligt afkast” en smule, så det afspejler omkostninger, kan du se den langsigtede effekt og vurdere, om det er værd at finde løsninger med lavere omkostninger.

Skat på afkast og hvorfor beskatning betyder noget

Når du indtaster en realistisk “skat på afkast” i beregneren, kan du se, hvor meget skatten kan reducere dit afkast. Hvis du har mulighed for at strukturere din opsparing mere fordelagtigt, kan du køre et ekstra scenarie med en lavere skattesats og sammenligne forskellen.

Se resultatet i nutidskroner med inflationsjustering

Inflation udhuler købekraften stille og roligt over tid. Når du slår “justér for inflation” til og indtaster en inflationsrate, bliver resultatet vist i nutidskroner, altså hvad beløbet omtrent svarer til i dagens priser. Det gør det lettere at vurdere, om en fremtidig portefølje kan dække din ønskede levestandard eller et konkret mål.

Praktiske investeringsråd baseret på dine beregninger

Her er 4 tips, du kan følge for at få mest muligt ud af dine investeringer og din opsparing.