Pensionsberegner
Forestil dig, at du er 40 år og allerede har 10.000 kr på din pension, og at du indbetaler 500 kr hver måned. Du håber, at det bliver nok til en tryg pensionisttilværelse, men du er usikker på, hvad tallene egentlig bliver til, når årene går.
Vores pensionsberegner gør den løse fornemmelse til en konkret prognose. Du indtaster din nuværende pensionsopsparing, dine månedlige indbetalinger, hvor mange år der er til pension, og dit forventede årlige afkast. På få sekunder ser du:
- hvor meget der er afkast efter skat
- din forventede pensionsopsparing ved pensionstidspunktet
- hvor stor en del af totalen der er penge du selv har indbetalt
I stedet for at spekulere på, om du er på rette spor, kan du se det.
Hvorfor en pensionsberegner er vigtig i moderne pensionsplanlægning
De fleste i Danmark ender med en kombination af folkepension, arbejdsmarkedspension og egen opsparing, frem for én fast “løn-pension”. Især pensionsordninger hvor du løbende indbetaler, bygger en opsparing op, som afhænger af:
- hvor meget du (og eventuelt din arbejdsgiver) indbetaler
- hvordan investeringerne udvikler sig over tid
Når der er så mange variable, rækker gæt ikke. En pensionsberegner hjælper dig med at:
- forstå, hvad din nuværende opsparing realistisk kan vokse til
- vurdere om dine indbetalinger passer til den levestandard, du ønsker som pensionist
- se hvordan ændringer i dag kan påvirke din pension i fremtiden
Det gør pensionsplanlægning til noget, du kan teste med konkrete tal i stedet for en uklar idé.
Sådan bruger du pensionsberegneren
Beregneren tager udgangspunkt i de vigtigste spørgsmål for pensionsopsparing, hvor du løbende indbetaler:
- hvor stor kan din pensionsopsparing blive, når du går på pension
- hvor meget er indbetalinger, og hvor meget er afkast
- hvordan påvirker skat og inflation den reale værdi
Trin 1: Indtast din nuværende pensionsopsparing
I feltet “nuværende pensionsopsparing” samler du værdien af de pensionsordninger, du vil have med, og indtaster totalen. Det kan for eksempel være:
- én arbejdsmarkedspension
- flere gamle ordninger, du har samlet eller stadig har stående
- privat pensionsopsparing, for eksempel en ratepension eller aldersopsparing
Du kan bruge skyderen til at teste, hvordan et højere eller lavere startbeløb ændrer resultatet.
Trin 2: Tilføj din månedlige pensionsindbetaling
Indtast derefter din “månedlige pensionsindbetaling”. Det er det beløb, der løbende bliver investeret. I Danmark er det typisk en kombination af:
- din egen indbetaling
- arbejdsgiverens bidrag (hvis du har arbejdsmarkedspension)
- eventuelle skattefordele i ordningen, afhængigt af type og opsætning
Hvis dine indbetalinger varierer, så start med et gennemsnit. Du kan altid komme tilbage og teste andre beløb. Selv små ændringer, for eksempel en ekstra indbetaling svarende til 1 % til 2 % af lønnen, kan gøre en stor forskel over flere årtier.
Trin 3: Vælg dit forventede årlige afkast
Dette felt bestemmer, hvor hurtigt dine pensionsmidler antages at vokse. I praksis bliver pension typisk investeret i en blanding af aktier og obligationer, og værdien kan gå både op og ned. Over lange perioder sigter pensionsinvesteringer ofte efter at vokse mere end kontanter på en bankkonto, men der er ingen garanti.
Typiske planlægningsintervaller:
- forsigtigt: 3 % til 4 % om året
- moderat: 4 % til 6 % om året
- vækstorienteret: 6 % til 7 % om året
Tallene kan ses som afkast efter omkostninger, men før skat på afkast i beregningen. Test gerne flere satser for at se, hvor følsom din plan er over for investeringsafkast.
Trin 4: Vælg antal år til pension
I “år til pension” indtaster du, hvor mange år der er, til du forventer at begynde at bruge pensionsopsparingen. For eksempel:
- hvis du er 35 nu og forventer at gå på pension som 65-årig, indtaster du 30
- hvis du er 50 og forventer at gå på pension som 62-årig, indtaster du 12
Jo længere tid pengene er investeret, desto større er chancen for, at afkast kan nå at akkumulere. Nogle få ekstra år kan give en overraskende stor forskel på slutbeløbet.
Trin 5: Indtast skat på afkast
Skatteregler for pension er komplekse og afhænger af ordningstype. For at holde beregningen enkel kan feltet “skat på afkast” bruges til at modellere, at en del af afkastet reelt “spises” af skat.
Hvis du for eksempel vil regne med 30 % skat på afkastet, indtaster du 30 %. Så vil afkastet i resultatet blive vist efter denne skat.
Trin 6: Justér for inflation (valgfrit)
Hvis du sætter flueben ved “justér for inflation” og indtaster en inflationsrate, bliver resultatet vist i nutidskroner. Det er vigtigt, fordi 1.000 kr om 20 år ikke køber det samme som 1.000 kr i dag.
Mange bruger en inflationsantagelse omkring 2 % til 3 % om året som et realistisk planlægningsniveau.
Når du ser resultatet i realværdi, bliver det lettere at vurdere, om pensionsopsparingen sandsynligvis kan dække den levestandard, du går efter.e whether your pension will support your future lifestyle.
Sådan vokser pensionen over tid
Din pensionsopsparing vokser typisk gennem tre hovedkræfter:
- indbetalinger: de faste beløb du og eventuelt din arbejdsgiver indbetaler
- afkast: afkast på de penge, der allerede er investeret
- tid: jo længere du indbetaler og lader pengene være investeret, desto stærkere bliver renters rente-effekten
Omkostninger og gebyrer reducerer væksten, så der kan være en mærkbar forskel på lang sigt, hvis du har løsninger med lavere omkostninger. Mange pensionsselskaber viser også prognoser, der tager højde for omkostninger og inflation, så du får en bedre fornemmelse af, hvad opsparingen kan købe målt i nutidskroner.
Muligheder for udbetaling som pensionist
Når du når pensionsalderen, er der typisk flere måder at omsætte pensionsopsparingen til indkomst på:
- udbetaling af en del som engangsbeløb og resten som løbende udbetaling, afhængigt af ordningens regler
- køb af en livrente, som udbetaler en garanteret indkomst resten af livet
- at lade opsparingen blive investeret og hæve løbende efter behov
- en kombination af flere løsninger
Størrelsen på den pensionsopsparing, som dine indbetalinger og dit afkast skaber, er et centralt udgangspunkt for alle disse valg. Det er netop den del, beregneren hjælper dig med at få overblik over.
Typer af pension og hvordan de passer ind i helheden
De flestes indkomst som pensionist kommer typisk fra tre hovedkilder.
Folkepension
En offentlig pension, der udbetales efter de gældende regler.
- den er en grundpille i mange danskeres pensionsøkonomi
- du kan normalt få et overblik over forventet pensionsalder og udbetaling via de officielle selvbetjeningsløsninger
Arbejdsmarkedspension og privat pensionsopsparing (opsparing der opbygges som en “pensionspulje”)
Her indbetaler du løbende, ofte sammen med din arbejdsgiver:
- der bliver indbetalt regelmæssigt
- pengene investeres, så der bygges en opsparing op
- størrelsen afhænger af indbetalinger, afkast og omkostninger
Tjenestemandspension og andre ydelsesbaserede ordninger
Disse er mindre udbredte for mange yngre lønmodtagere.
- pensionen beregnes typisk ud fra anciennitet og løn
- den afhænger ikke af størrelsen på en investeret opsparing på samme måde
Vores pensionsberegner fokuserer på den anden type: pension hvor du opbygger en opsparing, som investeres over tid. Når du planlægger din samlede pension, kan du derefter lægge folkepension og eventuelle ydelsesbaserede udbetalinger oveni separat.
Matematikken bag pensionsberegneren
Du behøver ikke kende formlerne for at bruge beregneren, men det kan hjælpe at forstå idéerne bag tallene.
Sådan beregnes din fremtidige pensionsopsparing
For pensionsopsparing, der opbygges via løbende indbetalinger, afhænger den forventede fremtidsværdi typisk af:
- nuværende pensionsopsparing (startsaldo)
- faste månedlige indbetalinger
- forventet årligt afkast
- antal år til pension
Bag kulissen bruger beregneren en standardmodel for renters rente, hvor dine indbetalinger lægges til løbende og får lov at vokse med den valgte afkastsats. Principperne ligner almindelige langsigtede opsparingsberegninger, men er tilpasset pensionsopsparing.
Hvordan beregneren tager højde for skat
Når beregneren har beregnet den samlede vækst på investeringerne, anvender den den skattesats, du indtaster, på afkastet. Det giver et mere realistisk billede af, hvor meget af afkastet du faktisk kan beholde, i stedet for kun at se tal før skat.
I Danmark kan beskatning af pension være kompleks og afhænger af ordningstype og udbetalingsform. Derfor er skattefeltet i beregneren bedst at se som en forenklet måde at afspejle, at skat reducerer den del af udviklingen, der kommer fra afkast.
Inflationsjustering og købekraft
Hvis du slår inflationsjustering til, omregner beregneren din fremtidige pensionsopsparing til nutidskroner, altså hvad beløbet omtrent svarer til i dagens priser.
Eksempel:
- en forventet pensionsopsparing på 100.000 kr om 20 år
- ved en gennemsnitlig inflation på 2,5 % om året
kan blive vist som cirka 60.000 kr i nutidskroner.
Det hjælper dig med at tænke i velkendte priser, som hvad husleje, dagligvarer og rejser koster i dag, i stedet for at blive vildledt af større beløb i fremtidens kroner.s.
Hvad resultaterne fra pensionsberegneren viser
Pensionsopsparing ved pensionstidspunktet
Øverst i resultatet ser du:
- “pensionsopsparing om X år”: din forventede opsparing, når du går på pension
- en linje der forklarer, hvor meget af beløbet der er afkast, og hvor stor en andel af totalen det udgør
I eksemplet:
- forventet opsparing: 86.877,86 kr
- afkast: 16.877,86 kr (19,4 % af totalen)
Det giver dig en fornemmelse af, hvor meget dine penge arbejder for dig.
Samlet indbetaling og afkast
Under hovedtallet fremhæver to felter:
- samlet indbetaling: alt det, du har indbetalt gennem årene
- afkast: investeringsafkast efter skat på afkast
Det gør det tydeligt, at både indbetalinger og afkast betyder noget. Du kan hurtigt se, hvor meget der kommer fra din egen indsats, og hvor meget der kommer fra markedsafkastet oveni.
Stablet søjlediagram over din “pensionsrejse”
Grafen nederst viser hvert år fra nu og frem til pension som en søjle, opdelt i:
- startbeløb: din nuværende opsparing
- indbetalinger: summen af dine løbende indbetalinger indtil det tidspunkt
- afkast: investeringsvækst på alle investerede midler
I de første år fylder indbetalingerne typisk mest. Over tid vokser afkastdelen hurtigere, og grafen gør renters rente-effekten synlig.
Download, gem og del dine scenarier
Når du har et scenarie, du kan lide, kan du:
- hente en oversigt som PDF til dine egne noter eller et møde
- gemme beregningen og vende tilbage senere
- dele et link med en partner eller en rådgiver, så I ser de samme tal og den samme graf
Det gør det nemt at følge din pensionsplanlægning, også når din økonomi og dine mål ændrer sig.
Centrale faktorer, der påvirker din pension
Her er 6 tips, du kan følge for at få mest muligt ud af din opsparing og dine investeringer.s.
Indbetalinger og arbejdsgiverbidrag
Hvis din pension er en ordning, hvor opsparingen bygges op via løbende indbetalinger, er det beløb du og din arbejdsgiver indbetaler en af de største drivere for størrelsen på din pensionsopsparing. Når du øger indbetalingerne, især når du er yngre, får afkastet længere tid til at arbejde. Arbejdsgiverbidrag kan i praksis ses som en lønstigning, der går direkte til din pension.
I beregneren kan du prøve at øge din månedlige pensionsindbetaling med 50 kr eller 100 kr og se, hvordan den forventede pensionsopsparing ændrer sig.
År til pension
Tid i markedet kan ofte være mere værd end at forsøge at jagte høje afkast. Forskellen på at spare op i 25 år i stedet for 15 år kan være markant. Mange pensionsværktøjer tager udgangspunkt i din alder og din planlagte pensionsalder for at vurdere, hvor mange år du skal have pensionsindkomst.
Hvis resultatet ser stramt ud, kan én mulighed være at overveje at gå på pension lidt senere. Det betyder som regel:
- mulighed for en højere offentlig pension, afhængigt af reglerne
- flere år med indbetalinger
- færre år, hvor du skal leve af udbetalinger
Afkast og risikoniveau
Et højere forventet afkast kan betyde, at du skal indbetale mindre for at nå en bestemt pensionsopsparing, men det hænger typisk sammen med højere risiko og større udsving på kort sigt. De fleste pensionsselskaber tilbyder fonde med forskellige risikoniveauer og vækstpotentiale. Det er afgørende at vælge en sammensætning, der passer til din tidshorisont og din risikotolerance.
Pensionsberegneren lader dig teste både mere forsigtige og mere offensive antagelser, så du kan se afvejningen mellem forventet vækst og risiko.
Omkostninger, skat og inflation
Omkostninger er den stille bremse på din pension. Selv en forskel på 0,5 procentpoint om året i gebyrer kan, når den akkumulerer over årtier, reducere din opsparing mærkbart. Skat og inflation påvirker også, hvor meget du i sidste ende beholder, og hvad pengene faktisk kan købe.
Ved at bruge felterne for “skat på afkast” og “justér for inflation” planlægger du med de realiteter for øje, i stedet for kun at læne dig op ad flotte tal før skat og uden hensyn til købekraft.
Typiske fejl, folk laver i pensionsplanlægning
At ignorere folkepensionen
Mange beregnere fokuserer mest på privat pension og arbejdsmarkedspension, men folkepensionen udgør ofte en væsentlig del af den samlede indkomst som pensionist. Hvis du ikke tjekker din forventede folkepension, kan du både komme til at overvurdere og undervurdere din fremtidige økonomi. Med de officielle digitale løsninger kan du typisk se, hvor meget du kan forvente, hvornår du kan få udbetaling, og om der er forhold i din situation, der påvirker beløbet.
At bruge for optimistiske afkastantagelser
Hvis du bygger planen på meget høje afkast hvert eneste år, kan næsten enhver indbetalingsplan komme til at se tilstrækkelig ud. Markeder er uforudsigelige, og selv langsigtede gennemsnit er ingen garanti. Når du tester mere forsigtige antagelser, får du en plan, der bedre kan holde til, at udviklingen ikke bliver “perfekt”.
At glemme inflation og hvor længe pensionen skal række
Det er let at overse, at pensionistlivet kan vare 20, 30 eller endda 40 år, og at priser næsten med sikkerhed stiger i den periode. Hvis du ignorerer inflation og en lang udbetalingsperiode, kan du risikere, at pengene rækker dårligere senere i livet. Når du justerer for inflation og tænker i lange tidshorisonter, bliver planlægningen mere realistisk.
At undlade at gennemgå pensionen løbende
Livet ændrer sig. Lønnen stiger, karrieren skifter, familieforhold ændrer sig, og markeder bevæger sig. En klassisk fejl er at læne sig op ad en beregning fra for flere år siden. Hvis du gennemgår din pension mindst én gang om året og opdaterer tallene, holder du planen tættere på virkeligheden.
Praktiske måder at bruge pensionsberegneren på
Vores pensionsberegner er fleksibel nok til at støtte en bred vifte af behov.e range of financial goals. Here are some of the most common ways people use it.
Tjek om du er på rette spor
Start med at indtaste din nuværende pensionsopsparing, dine indbetalinger, dit forventede afkast og antal år til pension. Sammenlign derefter den forventede opsparing med en tommelfingerregel som “25-reglen”, hvor du ganger dit ønskede årlige forbrug som pensionist med 25 for at få et groft bud på, hvor stor opsparing der skal til. Det svarer nogenlunde til en udbetalingsrate på 4 % over cirka 30 år.
Hvis din forventede opsparing ligger klart under dette niveau, kan det være et tegn på, at du bør indbetale mere, overveje at gå på pension lidt senere eller planlægge en mere beskeden levestandard.
Beslut hvor meget du vil indbetale ekstra
Brug beregneren til at eksperimentere:
- øg din månedlige pensionsindbetaling og se, hvor meget det løfter den forventede opsparing
- prøv et scenarie, hvor du hæver indbetalingerne, hver gang du får en lønstigning
- test hvad der sker, hvis du lægger et engangsbeløb fra for eksempel en bonus eller arv ind som “nuværende pensionsopsparing”
Det gør effekten af små beslutninger i dag meget tydelig.
Undersøg effekten af pauser i arbejdslivet eller deltidsarbejde
Hvis du overvejer en pause fra fuldtidsarbejde, kan du:
- køre ét scenarie, hvor dine nuværende indbetalinger fortsætter helt frem til pension
- køre et andet scenarie, hvor indbetalingerne stopper i nogle år og derefter starter igen
Når du sammenligner de to, får du et klart billede af, hvad pausen kan koste i forventet pensionsopsparing, så du bedre kan vurdere, om og hvordan du vil planlægge efter det.
Knyt din pensionsopsparing til en mulig pensionsindkomst
Når du har en forventet pensionsopsparing, kan du lave et overslag over, hvilken indkomst den kan give. Et udbredt udgangspunkt er en start-udbetalingsrate på 3 % til 4 %, som derefter justeres med inflation. Det omtales ofte som en “sikker udbetalingsrate” eller 4 %-reglen.
Hvis beregneren viser en opsparing på 500.000 kr, peger 4 %-reglen på cirka 20.000 kr om året fra den opsparing, med stigning i takt med inflationen. Derefter kan du lægge forventet folkepension og eventuelle andre indtægter oveni og vurdere, om det samlet set matcher dit budget.
Hvorfor vores pensionsberegner er bedre end et simpelt regneark
Et regneark er fleksibelt, men det kan også være langsomt og sårbart. Vores pensionsberegner er lavet til at give en mere enkel og gnidningsfri oplevelse.
- indtast alle dine nøgleoplysninger uden at skrive en eneste formel
- se øjeblikkelig visuel feedback i et overskueligt søjlediagram
- hent en PDF med resultatet til dine egne noter eller et møde
- gem beregninger og indlæs dem igen senere, så du kan følge din udvikling
- del et link til din beregning med ét klik, uden at sende filer frem og tilbage
Hvis du godt kan lide regneark, kan du stadig bruge dem, men beregneren fjerner meget af det arbejde, der ofte får folk til at stoppe, før de er kommet i gang.you can still use them, but our calculator removes the friction that often stops people from modelling their plans. It is ready whenever you are, on any device with a browser.
Begynd at planlægge din pension i dag
Du behøver ikke løse hele din pensionsplan på én gang. Du skal bare tage det første skridt.
- indtast din nuværende pensionsopsparing og din månedlige pensionsindbetaling
- vælg forventet årligt afkast, antal år til pension og skat på afkast
- beslut om du vil justere for inflation og se resultaterne i nutidskroner
Kig på den forventede pensionsopsparing, samlet indbetaling og afkast. Spørg dig selv:
- er det her sandsynligvis nok, når jeg lægger folkepension og eventuelle andre indtægter oveni
- hvad sker der, hvis jeg indbetaler lidt mere eller arbejder lidt længere
Vælg derefter én lille handling, der flytter tallene i den retning, du ønsker, for eksempel at øge indbetalingerne med en lille procentdel eller at gennemgå dine investeringsvalg.
Din fremtidige tryghed som pensionist bygges af de beslutninger, du træffer i dag. Denne pensionsberegner er her for at gøre det tydeligt, hvad dine valg kan føre til.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad gør pensionsberegneren helt præcist?
Den estimerer, hvordan en pensionsopsparing, der opbygges via løbende indbetalinger, kan vokse fra i dag og frem til din planlagte pensionsalder. Beregningen bygger på din nuværende opsparing, månedlige indbetalinger, forventet årligt afkast, antal år til pension og skat på afkast. Derefter viser den både dine samlede indbetalinger og den vækst, der ligger oveni.
Hvor præcise er resultaterne?
Beregningerne er matematisk præcise ud fra de tal, du indtaster, men fremtiden er usikker. Faktiske afkast, inflation, omkostninger, skatteregler og dine egne indbetalinger kan afvige fra antagelserne. Brug derfor beregneren som et planlægningsværktøj, ikke som en garanti.
Hvilket investeringsafkast skal jeg bruge?
Der findes ikke ét rigtigt tal for alle. En forsigtig planlægning kan ligge omkring 3 % til 4 %, en moderat omkring 4 % til 6 %, og en mere vækstorienteret antagelse lidt højere, afhængigt af din porteføljesammensætning og tidshorisont. Det er som regel mest robust at planlægge med forsigtige tal og se stærkere udvikling, hvis den kommer, som en bonus.
Kan beregneren inkludere min partners pension?
Ja, på to måder:
- lav separate beregninger for jer hver og læg de forventede opsparinger sammen, eller
- læg jeres nuværende opsparing og indbetalinger sammen, hvis I betragter pension som en fælles økonomi
Uanset metode er det en god idé at se på begge parters pension, når I planlægger husholdningens økonomi som pensionister.
Hvor ofte bør jeg opdatere mine beregninger?
Mindst én gang om året er fornuftigt. Opdatér også, når noget væsentligt ændrer sig, for eksempel:
- nyt job eller ændret løn
- større ændring i indbetalinger
- større bevægelser på markederne
- ændring i din planlagte pensionsalder
Regelmæssige opdateringer gør det lettere at holde planen tæt på virkeligheden.n adjust gradually rather than face a nasty surprise near retirement.
Er du interesseret i at udforske flere beregnere?
Se alle vores beregnere, som kan hjælpe dig med at planlægge og nå økonomisk frihed.